Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sygdom

Poppelbos sygdomspolitik

I Poppelbo arbejder vi efter sundhedsstyrelses retningslinjer omkring smitsomme sygdomme hos børn.

Hovedreglen er sygebørn og personaler ikke må komme i institutionen, og at et barn medsmitsomme sygdom ikke må komme i institution før det er rask og ikke smitter mere. Barnet skal være rask og kunne deltage i en de aktiviteter det plejer at kunne, uden at kræve særlig pasning.

Det er ikke altid så enkelt at vurdere om jeres barn er sygt eller skidt tilpas, det er ikke om der er feber eller ej der er afgørende om barnet er sygt, men også den almene tilstand. Når personalet ringer jeres barn hjem, er det derfor ud fra denne vurdering, da vi ikke er læger, kan vi ikke udtale os om hvad de fejler, men kun om hvad vi tror og at  vi en forventning om at I kommer med det samme eller inde for 1 time og henter jeres barn.

Sundhedsstyrelsen beskriver forældrenes opgave således i forhold til at mindske smitten i institutionen.

Forældrenes opgaver:

En forudsætning, for at udbredelsen af smitsomme sygdomme i institutioner for børn og unge kan nedsættes, er, at syge børn holdes hjemme. Dette er særligt vigtigt for småbørn, hvor hyppigheden af infektioner i forvejen er meget stor. Forældrene har her en særlig opgave.

Forældrene bør:

• holde syge børn hjemme

• respektere personalets vurdering af, om barnet er sygt/smittefarligt, når personalet kontakter forældrene med henblik på at hente barnet hjem

• orientere sig om Sundhedsstyrelsens regler for, hvornår barnet må komme i institutionen, se oversigten inde på sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk under smitsomme sygdomme hos børn

• informere institutionen om, hvad barnet fejler

• overholde de generelle hygiejniske forholdsregler og vare opmærksom på opslag om evt. skærpede regler i særlige situationer.

Personalet opgaver:

Ud over videreformidling af oplysninger om sygdomstilfælde skal personalet forebygge smitte ved primært at sørge for, at syge børn ikke opholder sig i institutionen og ved at opretholde god hygiejne.

Personalet skal informere forældre i nødvendigt omfang om de gældende regler på hjemmesiden og via AULA.

Når barnet bliver sygt i institutionen, eller der er mistanke om sygdom, har personalet pligt til at:

• kontakte forældrene med henblik på, at de snarest skal hente barnet hjem

• om fornødent holder barnet adskilt fra de andre børn, men fortsat holde barnet under opsyn.

Når der er mange sygdomstilfælde i institutionen over kortere tid, bliver vi nødt til at være mere konsekvente og ringer derfor børnene hjem hurtigere end normalt. Dette gør vi for at undgå at smitten er i institutionen i længere tid end nødvendigt. Det kan derfor forekomme at et barn bliver ringet hjem, uden at være syg, men at barnets tilstand har været tvivlsomt.

Vi må ikke give medicin i forhold til sygdomme. Vi må dog gerne give medicin ved livstruende og kroniske sygdomme, mod fremvisning af lægeerklæring samt vejledning til at give medicinen.

Ved alle sygdomme anbefaler vi 1 dag hvor barnet har været feberfrie/sygefri.

 

Børnesygdomme

 

Dokumenter

Børnesygdomme.pdf

Shape Created with Sketch.