Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ny i Poppelbo

Alle nye i Poppelbo inviteres til en førsamtale, hvor vi fortæller lidt om den stue barnet skal starte på, hvilket rutiner der på stuen og hvordan hverdagen ser ud. På dette møde forventningsafstemmer vi også med hinanden, og starten på et godt forældresamarbejde er sat i gang. Vi vægter meget den tætte dialog, så det er nemt at komme til hinanden med undring eller spørgsmål.

Indkøring/tilknytning af dit/jeres barn

Hvor lang tid en indkøring/tilknytning af et barn tager, er meget forskelligt, nogle klarer det på en uge, nogle på 14 dage og andre børn har brug for lidt længere tid. Nogle børn har allerede stiftet bekendtskab med institutionsmiljøet, når de starter her, for andre børn er det en helt ny verden. Vi ønsker alle, at det skal være en god og tryg opstart for dit/jeres barn, hvor vi alle kan lære hinanden at kende. Derfor er der vigtig, at man som forældre afsætter tid til indkøringen. Dit barn skal både lære nye børn og voksne at kende, og vi skal lære dit/jeres barn at kende.

Hvis barnet starter her lige efter en barsel, er det er rigtig god ide, at barnet har prøvet at blive passet ude før, enten af venner eller familie, adskillelsen fra mor eller far kan godt være hård, men hvis man har prøvet at bliver passet ude, ved man at mor og far kommer igen. Derudover er det en rigtig god ide at have været ude og haft kontakt til andre børn, for ellers kan det måske virke lidt voldsomt til en start, med 12 børn på stuen (vuggestuen). Der er mange gode muligheder for at møde andre børn, enten i legestue i kirken om fredagen eller på biblioteket mm. Det er som sagt en god ide at forberede dit/jeres barn på institutionsverden, så vil indkøringen som oftest gå lidt nemmere.

Til en start vil dit/jeres barn få en eller to primære voksne, som overordnet tager sig af indkøringen. Første dag kommer I kl. 9.30, med dit/jeres barn og hilser på i en times tid. Anden dag, kan I måske gå 1 times tid, og så kan vi se, hvordan at dit/jeres barn reagere på den nye situation. Derfra aftaler I med de primære voksne på stuen, hvordan I/vi langsomt trapper op i den tid dit/jeres barn skal være her, for at det kan blive trygt og vænne sig til de nye omgivelser/verden. Nogle børn er måske klar til at sove med (hvis det er vuggestuebørn) på 5. dagen og andre børn er måske kun klar til at være her i 2 timer, det er så forskelligt fra barn til barn.

Vi har fuld forståelse for, at man i dag som forældre er presset på arbejdet, men hensyn til at tage fri, men så kan man måske trække på familiemedlemmer, så barnet kan få lidt kortere dage til en start og vænne sig til det nye institutionsliv.

Hvis dit/jeres barn er for tidligt født, vil vi meget gerne have at I kontakter Poppelbo inden at dit/jeres barn starter, da vi gerne vil have et møde inden opstart, så hele familien får den bedste start her hos os i Strandhuset.

Hvis dit/jeres barn starter op i vuggestuen, er det vigtigt at dit/jeres barn selv kan falde i søvn, enten i en sovepose eller i en krybbe/barnevogn  Vi har desværre ikke ressourcer til at vugge og køre dit/jeres barn i søvn.

Det er en rigtig god idé, hvis dit/jeres barn er under et år, og ikke kan gå eller kravle, at træne det i at ligge så meget på maven, på gulvet, som muligt, da en stor del af vores leg vil foregå på denne måde i hverdagen.

I Poppelbo har vi madordning, hvilket vil sige at dit/jeres barn bliver præsenteret for en varieret kost, derfor er det vigtig at I fra 9 mdr. alderen præsenterer denne varieret kost for dit/jeres barn, I kan evt. se nærmere på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er vigtigt at I lader dit/jeres spise med fingrene og at det får præsenteret en ske, samt træner at det skal kunne drikke af en kop (fra omkring 9 mdr. alderen.) Vi forventer ikke, at dit/jeres barn selv skal kunne styre en ske, før omkring 1 1/2 års alderen, men det er vigtigt med træningen. Indtil barnet fylder 1 år, bliver det tilbudt modermælkserstatning og ikke komælk.